Når temperaturen stiger vil isen automatisk smelte til vand og der vil komme mindre is i fjorde og på havet. Isen bliver tyndere og det medfører at mere lys når ned i vandet.
Problemet med forhøjet sollys er, at algerne vil vokse bedre. Der vil komme flere småfisk samt krebsdyr, fordi de spiser alger, og der vil komme mere føde til de større dyr i fødekæden fx sælen.
Dette er ikke den eneste gode konsekvens for jo mindre is, jo større chance er der for at sælen kan flygte fra fjenden, nemlig isbjørnen.
Isbjørnen fanger sælerne ude på isen, men nu hvor isen lige så stille svinder ind, kan isbjørnen ikke fange sæler og mange isbjørnene vil derfor sulte.
Dette lyder umiddelbart som en god konsekvens for sælen, men der er også ulemper ved en forhøjet temperaturændring.
Nogle sælarter som klapmyds, grønlandssælen og ringsælen er, ligesom isbjørnen, også meget afhængige af isen. Disse sæler føder deres unger på isen, så hvis isen er væk har sælerne pludselig et stort problem. Sælungernes overlevelseschance er i forvejen kritisk grundet fjender på isen, isbjørnen.
Undersøgelser viser at klimaændringerne reducerer sælungernes overlevelseshance endnu mere. Undersøgelserne viser nemlig at ungerne drunker grundet smeltet is. De små unger er dybt afhængige at den tykke havis for at overleve de første kritiske uger. Det ses nu at nogle af ungerne drunker fordi isen ikke er tyk nok til at bære dem. Andre bliver mast mellem isflager der er brækket i stykker.
Så i takt med at klimaforandringerne stiger vil sælungernes overlevelseschancer blive kraftigt reduceret.
Derfor vandre disse sæler længere mod nord for at finde den nødvendige is som de har brug for. Når sælerne vandre nord på mangler der pludselig et nødvendigt led i fødekæden som kan resultere i, at isbjørnen langsomt uddør.
