Mange af havdyrene på Arktis bliver påvirket af giftige miljøstoffer, bl.a. i form af olie, DDT og tungmetaller. I sælerne bliver der især ophobet miljøgiftstofferne DDT og PCB . Denne process kaldes bioakkumulation. Stofferne har en meget høj koncentration i sælerne, da de ligger højt i havfødekæden. Grunden til det er, at koncentrationen af giftstoffer bliver forøget jo længere man kommer op i fødekæden og derved også nedbrydes langsommere. Det føre til ophobning, da de ikke kan udskille mere end de optager. Stofferne bliver opløst i fedt og derfor bliver de oplagret i dyrenes (sælernes) fedtvæv, hvor nedbrydningen foregår meget langsomt. Denne oplagring af giftstoffer gennem fødekæden kaldes biomagnifikation.
Sælerne bliver påvirket af farlige miljøgifte
Dette er et eksempel på biomagnifikation
Konsekvenserne af miljøgifte
Sælerne ligger højt i havfødekæden og derfor er koncentrationen af miljøgifte i sælernes fedtvæv højt. Det påvirker sælerne. De får misdannede kønsorganer og afkom, og deres nervesystem og immunforsvar bliver svækket. PCB nedsætter forplantningsevnen hos ringsæler. Tungmetaller, især kviksølv, er også nogle af de miljøgifte der ophobes i de fedtholdige væv. Kviksølv har den evne at når den reagerer med Dna, så skaber den mutationer.
Koncentrationen af miljøgifte er langt højere hos dyr der lever sydligt. Det kan vi se på vores figur. Koncentrationen af kviksølv er meget højere hos ringsæler der lever i Østersøen end de ringsæler der lever omkring Grønland. Dog kan vi se på vores figur, at det er lige omvendt med Cadium. Forklaringen er at dyrene i Arktis vokser en del langsommere end dyr fra sydligere egne, og derfor ophobes Cadmium over længere tid. Cadmium er farlig for sælerne, fordi stoffet binder sig til proteinet metallotionein, som er findes i sælens nyre og lever. Proteinet bliver så svækket, og når sælen så bliver udsat for det over længere tid medfører så nedsat phosphat regulering som kan føre til knogleskørhed.
Koncentrationen af hhv. kviksølv og cadmium i forskellige dele af ringsæl i hhv. Østersøen og farvandene omkring Grønland.
Olieforurening
Olieforurening er værre i de arktiske egne, på grund af det kolde miljø. Den lave temperatur medvirker at bakteriernes nedbrydningsevne er langsommere, hvilket går ud over dyrelivet i havet. Olieudslippet påvirker den mad sælerne spiser, og indtagelse eller indånding af olien kan forårsage hjerneskader. Olien sætter sig også i sælernes pels og det forringer deres isoleringsevne. Sælerne kan ende med at fryse ihjel.